Kronprins

En kronprins er en prins, der står først i arvefølgen og kan forvente at blive monark, når den nuværende monark dør eller abdicerer, uanset om der måtte blive født andre tronarvinger. I modsætning hertil står en arveprins, der kan rykke ned i arvefølgen ved at der fødes en nærmere tronarving.

I nogle lande har kronprinsen en særlig titel – den spanske kronprins er fyrste af Asturien og den engelske (siden 1707 britiske) kronprins er prins af Wales.

Ordet tronfølger benyttes som et kønsneutralt udtryk om den første i arvefølgen, uanset om denne er den direkte arving (f.eks. som kronprins Christian) eller "presumptiv" arving (som f.eks. arveprins Knud var 1947–53).

For en prinsesse kan betegnelsen kronprinsesse i nogle tilfælde bruges tilsvarende; i andre tilfælde betegner kronprinsesse dog kronprinsens hustru.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy